Blog-arkiv

mandag den 18. februar 2013

Capetown og Johannesburg venter lige om hjørnet

Så kom februar og forsvandt næsten lige så hurtigt som den var kommet. På onsdag er det den. 20 og det er både Valeries fødselsdag og det er dagen for vores afrejse til Sydafrika.
Jeg glæder mig som et lille barn. Vi starter turen til Johannesburg som tager ca. 3 timer med South African airways, så er der en times transfer til flyet til Capetown og så venter Waterfront området hvor vi skal bo på hotel Queen Victoria som ligger nede ved vandet, smukt og helt fantastisk.


Jeg glæder mig som et lille barn. Vi starter turen til Johannesburg som tager ca. 3 timer med South African airways, så er der en times transfer til flyet til Capetown og så venter Waterfront området hvor vi skal bo på hotel Queen Victoria som ligger nede ved vandet, smukt og helt fantastisk.
Capetown byder på alt inden for seafood og det er jo min absolutte favorit.. Jubiii..:-)
Her skal vi bo i fem dage. Vi skal fejre valerie den første aften ved ankomst og torsdag skal vi op på Table Mountain via en kabel linie. Uha uha det bliver spektakulært!!
Når vi kommer ned igen skal vi hen og besøge det berømte bageri "Clarleys bakery" som er kendt for deres enorme kager og bagværk. Det bliver svært at styre diæten den dag.. haha..
Tror ikke det bliver svært at finde...

Ejerne af bageriet har deres eget program på den amerikanske kanal food channel og jeg har fulgt deres arbejde de sidste par måneder og det bliver fedt at se dem in action.

Fredag står på Winyard besøg med vinsmagning og oste. Sydafrika er jo også et vin producerende land og de er faktisk ikke helt ringe til det. :-)

Ellers skal vi træne og bruge tiden på turist agtig seightseeing med bustur og det hele. Camps bay er et af stederne som man bare SKAL se..
Lørdag og søndag står på Robben Island hvor Mandela sad fængslet, absolut også noget jeg glæder mig til. Mandela er et stort forbillede hernede og man forstår godt hvorfor. Der er stadig ret stor forskel på om du er sort eller hvid hernede og diskrimination er dagligdag for de fleste.

Mandag er der afrejse tilbage til Johannesburg, hvor den står på shopping og grooming/pampering. Vi skal bo på Saint Andrews hotel til ren afslapning og forkælelse.

Alt den energi jeg blev tappet for mens jeg arbejdede for FitnessMaster er så småt på vej tilbage og denne tur bliver afslutningen på mit eventyr hernede. Når vi kommer hjem igen er der kun godt 3 uger til jeg skal helt hjem til virkeligheden hjemme i DK igen og selv om jeg har haft det helt fantastisk siden jeg kom i januar så er hjemturen, Sille og resten af familien og vennerne det jeg glæder mig allermest til.

Jeg skriver en lille dagbog mens jeg er væk så i kan følge med hjemmefra.

Kæmpe kram fra varmen

tirsdag den 29. januar 2013

Back in Dar

Hej derude!
Saa fik jeg tid til at skrive lidt mere herinde.
Først og fremmest glædelig jul og godt nytår!
Vi er nået dertil hvor Sille er samme højde som mig. (jeg har højhælede på)

Julen gik alt for hurtigt og jeg fik slet ikke tid til at se alle de venner jeg gerne ville. Min fokus var selvfølgelig på min kære datter og det var vel også helt naturligt. Det var en MEGET svær beslutning at tage afsted igen. Jeg ville allerhelst bare være blevet hjemme.
Men i min verden så betyder det noget. Når man har sagt A må man også regne med et B... og derfor tog jeg endnu engang den lange rejse herned.
Som de fleste ved så har der været rigtigt mange udfordringer hernede i centeret og ingen af de store problemer er blevet løst. Så da jeg stod på perronen og skulle sige farvel til Sille, blev det et tårevædet og meget overvældende farvel som føltes som om jeg aldrig skulle se hende igen. Det var rigtigt rigtigt hårdt og jeg kan love hende, at jeg ALDRIG gør det igen. !!
Da jeg kom herned var det dejligt at se de ansatte igen, mindre rart var det dog at se at der havde været to indbrud, firma bilen var kørt i smadder og jeg kunne starte fra nul med alt det administrative. øvøvøvøvøv!!! crap og alle mulige andre ord jeg ikke vil sige her....!

I løbet af to dage gik jeg fra rasende til opgivende og med en følelse af ikke at kunne få luft. Jeg har tidligere været lagt ned med stress og kender udemærket symptomerne og da jeg i løbet af tre dage heller ikke kunne sove selv om jeg var død træt, tog jeg konsekvensen og sagde op. Det blev min chef selvfølgelig ked af, men jeg har kun et liv og jeg har i de 14 dage der er gået siden ikke fortrudt en eneste gang.!

Jeg stoppede fra den ene dag til den anden og hvad har jeg så fået tiden til at gå med??

Tjaa.. for det første har jeg skiftet centeret ud med et andet, hvor der er pool, steam og sauna. jubiii.. ren afslapning!! og så bruger jeg meget til på at forberede mig til konkurrence i WBFF regi i april.!! Så siden 1. januar har jeg været på diæt. Det går super godt.. Jeg er lige nu på 46 kilo som jo ikke lyder af meget... men da jeg er så lille så kræver det lidt ekstra.
Min diæt består hovedsageligt af protein og se lige hvilken slags... mums..!!!
Det bedste af det hele er at det noget af det billigste du kan få at spise hernede, ja det jeg holder i hånden er en reje...!!!.. Set i forhold til kylling så er det halv pris.. Hvem hulen gider så spise kylling!!!! weee.... love seafood.

Tre rejer er 150 gram.. og de smager helt igennem fantastisk. 
Man kunne jo godt forestille sig at diæt ville være svært i Tanzania men det går overaskende godt..!

I januar er politiet meget synlig hernede og man bliver stoppet flere gange om dagen og de gør alt for at finde noget de kan give en en bøde for. Det viser sig så at mit internationale kørekort er udløbet og Valerie og jeg bliver slæbt med på stationen af en meget dominerende betjent. Han snakke swahili med valerie og siger at vi skal af med 250.000 shilling for det, men vi ved begge to at det koster 20.000 shilling for den forseelse.
Mens de snakker frem og tilbage (aner ik hvad der foregår)så giver valerie mig et lille spark over anklen og i det samme henvender betjenten sig til mig og spørger hvilken religion jeg har. Jeg har lært at sige at jeg er kristen lutheran da de ikke er glade for ateister hernede... jeg forstår ikke lige hvorfor han spørger?? anyway så får Valerie flirtet sig til 20.000 shilling og vi forlader stationen.
Hun forklarer mig så hvad der virkeligt skete..
Manden har bedt hende om sex og spurgt ind til hendes seksuelle preferencer og han spørger så også til hvordan mine er, men Valerie siger at sådan noget taler vi ikke om da jeg er meget religiøs!!! haha.. sgu godt jeg sagde at jeg var kristen...!! Jeg er helt målløs og ved slet ikke hvad jeg skal sige.. Valerie er dog smart nok til bare at køre videre på flirten (jeg var nok flippet ud og var landet i spjældet!). Så det ender med hun får hans nummer og skal så vende tilbage til en god omgang på kontoret senere..!!! ja ja..  YOU WISH!!! ud af stationen og så bare afsted....

Holy cow altså.. det her land er utroligt og en dag kan vi sikkert grine af det.. men for den da, hvor har jeg lidt tiltro til regeringen og det offentlige system hernede.
Der er politimænd på hvert gadehjørne og de har uanet magt... !!


søndag den 2. december 2012

jul med plastik

Så blev det sgi december og det gik alt alt for hurtigt.. November er bare pist væk og der er sket SÅ meget.

For det første er det blevet besluttet at fitness centeret hvor jeg arbejder skal lukkes..!! what, hvad jamen det kan de da ik.. Jo det kan man blive nødt til.. Den korte forklaring er at jeg kom herned for at forsøge at redde centeret fra det kaos det var i. Det lykkedes mig til delt at gå fra total kaos til break even men det er jo så desværre ikke ensbetydende med at det er good business. På den baggrund og pga. massive problemer med vedligeholdelsen af vores lejede lokaler så er vi nødt til at dreje nøglen om i Dar. Nu kommer spørgsmålet så - jamen hvad så nu.. ?? skal du hjem, bliver du eller hvordan. Ja det er gode spørgsmål og jeg aner det ikke.
Som så mange gange før så står jeg hvor jeg ikke aner hvad der skal ske og det begynder at føles "som det normale".. hvilket nok i virkeligheden burde være det skræmmende.

Jeg har kun besluttet mig for at rejse hjem til jul... KUN 13 dage til. Herefter tager jeg rejsen herned igen i januar. Jeg kan ikke se mig selv i øjnene hvis ikke jeg får gjort status og får lagt ting på hylden. Min chef og den Danske ambassade vil rigtigt gerne forsætte med sundhedsprojektet hernede og planen er indtil videre at der skal findes nye lokaler og så skal der ryddes op og startes forrfra.

PUHA.. forfra.. jeg ved snart ikke om jeg kan holde til det. Det må blive en beslutning jeg tager efter jul. Lige nu glæder mig mig bare til at komme hjem til de kære og bare holde fri. Jeg skal vist have indhentet 10 weekend vagter..:-)

Jeg har betalt husleje i et halvt år.. (det gør man hernede) og jeg har en masse ting og nogle få personer som betyder rigtigt meget for mig hernede og det skal under alle omstændigheder afsluttes på en god måde hvis jeg skal hjem igen.

Jeg tænker på jer derhjemme hver eneste dag og følger flittigt med på facebook så skriv endeligt bare om jeres hverdag enten på væggen eller send mig en mail.  Det er SÅ dejligt at høre hjemmefra.

Klokken er ca. 9 om morgenen hernede og jeg har lige tændt for vores Aircondition fordi der er 35 grader allerede nu. Jeg ved godt jeg ikke skal klage, men i nat gik strømmen 5 gange og hver gang vågner jeg fordi der er alt alt alt for varmt til at sove. Det bliver en noget lang søndag men vi har heldigvis kun åbent indtil kl. 13.00 jeg skal SÅ meget hjem og sove.

Imorgen venter en ny dag og til trods for alle udfordringerne så er jeg stadig glad og taknemmelig når jeg bliver vækket kl. 06:00. :-D

Ingen billeder denne gang da jeg ikke rigtigt har set så meget, andet end arbejde.. *S*
Jeg bor sammen med Valerie og hun er kristen og hendes motto er at ting sker af en årsag og hvad sker, sker og kan ikke ændres og der er en grund til det. Jeg tror bestemt ikke på gud elle er profeter men synes nu alligevel tanken er beroligende. Hvis jeg skal hjem, er det fordi det er meningen, hvis jeg skal blive, så er der nok en grund til det... eller hvad? jeg synes generelt at jeg er blevet bedre til ikke at bekymre mig helt vildt og så bare acceptere tingenes tilstand. :-D

Julen hernede er bare ren plastik - forestil jer hvor længe gran nåle ville blive hængende på et grantræ eller en guirlande hernede.. de ville ikke engang holde til at blive sat op, så var de længe faldet af pga varmen, så hernede er ALT plastik og det føles bare forkert i 40 graders varme - Stakkels julemand siger jeg bare..*S* :-) Befolkningen er også lidt splittet fordi muslimerne jo ikke holder jul, indernes jul er holdt for en uges tid siden og de kristne holder fast ved de samme traditioner som os.. men altså bare i plastik :-D

Ting jeg glæder mig til.
Se familie og venner selvfølgelig, men
Toilet med skyl og toiletpapir
Internet uden modem
Stabil elektricitet
internet bank
køleskab
sove uden myggenet og spray
Rugbrød, leverpostej og agurk

er bestesmt ting som jeg synes man tager lidt for let på hjemme. Nyd at i har det hver eneste dag!!!
Hurra hurra for det. Kan i have det super derhjemme. Vi ses SNART..
Kram

onsdag den 14. november 2012

I et med naturen...:-)

Så fik jeg endeligt en ordentlig internet forbindelse og skal da lige love for at jeg kan uploade billeder.. jubii.. så det får i lige lidt flere af for den ommgang..:-D enjoy
40 min på en båd og så ser man det her forude.. så kan man sgu godt klare at være en smule søsyg..!!! 10 $ og så ellers bare ud på stranden og finde lidt sol/skygge :-) søndage når de er bedst og så betyder de 60 timer om ugen på arbejde knap så meget..PARADIS..!!!
Lidt strandlækker kan man vel godt være..haha..:-) Det var ufatteligt smukt og jeg glæder mig allerede til næste gang.

Vi bestilte alt godt fra havet og da fiskerne gik igang med at rense fiskende kom morænerne eller hvad de nu hedder op fra havet og tog glædeligt imod indvolde osv.. Det var noget af et syn at se alle de søpølser i en stor masse helt frivilligt..:-)

Seafood platter for two.. sgi ingen sag at få hummer og kalamari her.. helt frisk fanget og til omkring 15 kr.. MUMS jeg er gået væk fra det røde kød der hænger i vinduerne hos slagteren uden køl.. det her er HIMLEN...!! :-D

Altså lidt anderledes end at samle muslinge skaller hjemme på stranden..:-) jeg er især vild med korallerne og de er endnu mere smukke under vand ude i de meget smukke koral rev.
Jeg bliver vist aldrig den store dykker, men snorkle er sgi meget sjovt. Jeg dykker dog mest efter nemo og Dora og sneglehuse og andet som jeg ved Sille vil blive glad for. Jeg har en hel samling og det er helt vildt hvad man kan finde..:-D
 
Kys til jer derhjemme..og ja i må gerne være en smule misundelige hihi...

onsdag den 7. november 2012

racisme på egen boldgade??

Nogen gange kan jeg virkeligt godt undre mig over mentaliteten hernede. Lokal befolkningen er racistisk over for sine egne.
Eksempel: Jeg er flyttet ind i et hus, hvor der ligger et lille nabo hus på samme grund hvor jeg bor. Min lokale veninde Valerie er oprindeligt Inder og hendes forfædre er fra Goa. Hun er dog selv født og opvokset i Dar. Vi bliver enige om, at hun så kan flytte ind i huset ved siden af mit, for vi er alligevel sammen til træning hver dag, aftensmad og hygge i de få timer der er tid til det.
Vi spørger the Land Lady som også er lokal og som i mine øjne er enormt åben og venlig mod mig. Jeg er jo så også Mzungu. Anyway - en dag hvor Valerie ikke er der afslører Land Lady Mgetta at hun helst ikke vil have Valerie til at bo der!! Hvad sker der lige for det. Hun forklarer at hun helst ikke vil have en lokal til at bo der fordi de ikke er til at stole på... øøhhh.. ok.
Hun vil helst bare have at jeg bor der - (aka racisme på lavt plan synes jeg) fordi jeg er hvid og i hendes øjne er det mere værd for hende i omtale!!!!!AAARGHHH jeg gider sgu da ikke være genstand for sådan noget. Helt ærligt!
Så nu har jeg besluttet at flytte ud igen og finde et sted at bo hvor Valerie er velkommen.
Oven på det sure opstød får i da lige et lille kik på en af de små absolut adorable små piger hernede. Hun er noget forsigtig og forstår ikke helt hvad det der Mzungu er for noget.. og stoler bestemt ikke på mig. Men et billede fik jeg da lov at tage.
Var endnu engang til forloveleses fest her i weekenden og skal regne med et kitchen party, send off og bryllup sidst på året - De ved sgu hvordan man fester... :-D

Der er idag 42 dage til jeg skal hjem - Sille tæller dagene :-) Jeg glæder mig rigtigt meget til æbleskiver, juleknas og bare være sammen med familie og venner. Mest af alt glæder jeg mig til at se Sille igen. De første måneder var alt så nyt og overvældende at følelsen af savn druknede lidt i alle de andre følelser af frustration, glæde, overraskelse og alt det andet. Men nu hvor jeg har fundet en hverdag så kan jeg godt mærke at jeg trænger til at komme hjem og holde om hende <3
Jeg har i lang tid forsøgt at få noget anstændigt internet op og køre og mit sidste forsøg var i dag hos TTCL som er det nationale selskab. Jeg kører på modem og har kun en enkelt gang eller to været istand til at snakke via skype med video med hende. Jeg er rimeligt sikker på hun er vokset mig over hovedet når jeg kommer hjem.

Kram og tanker hjem til jer alle og nyd nu lidt tiden hvor det rusker og stearin lysene kan tændes og der kan fyres op i brændeovnen..:-)
Hernede er der over 40 grader, man kan ikke holde ud at være i solen for længe af gangen. Hvis jeg havde fyrfadslys ville de smelte og myggene er i højsæson :-D

fredag den 26. oktober 2012

Zanzibar finally!!!!

Så kom dagen endeligt hvor jeg kunne se frem til kun 15 minutters flyvetur og så stå i paradis.
Sidste weekend i oktober stod på forlænget weekend i/på Zanzibar.
Så i løbet af 10 min var man tjekket ind i lufthavnen, ført ud på landingsbanen og ombord på en lille Cesna et eller andet propel flyver og i luften..!! Ruten flyver hvert 15. minut så det er sgi da dejligt nemt.
En times kørsel til hotellet Recidence som er et 5 stjernet hotel i den sydlige del af Zanzibar.
Så jeg røg lige fra Storby slum til luksus og kunne stå på teressen og se ud over vores egen private villa pool og med udsigt herudover... :-) gotta love it...


4 dage i himlen, ingen arbejde, ingen internet problemer og ren afslapning, forkælelse og HEAVEN...
Den første dag fredag, blev brugt på at slappe af ved poolen og få lidt kulør, jeg er jo næsten lige så farveløs som resten af jer derhjemme..det går virkeligt ikke..:-D

Lørdag var dagen til seightseeing og efter en fænomenal morgenbuffet med udsigt over det smukkeste jeg nogensinde har set, gik turen ind til Zanzibar i det gamle StoneTown til historisk besøg om slavetiden (Det er et must synes jeg!).
En gang for længe siden (kan ikke huske hvornår) blev Zanzibar overtaget af portugiserne og rigtig mange afrikanere solgt og handlet som slaver fra netop Zanzibar. Vi så grotter hvor de blev holdt fanget under umenneskelige forhold og et museum om hele perioden med sultaner og diamanter, slavehandel og alt hvad der ellers hørte til den tid. Jeg er sgu så nem at påvirke... blev helt trist.
Man må jo sige at det gør indtryk og bestemt ikke på den gode måde.
Herefter stod den på shopping i bymidten som er indisk inspireret. Man kan trods det er afrika købe ALT derinde.. og da Zanzibar har sin egen præsident, har de også deres eget skatte/told system = nul. Derfor er alt hvad man køber ret billigt!!
Fiskemaked blev det også til, og maven skal godt nok være stærk for at klare det... kølerum og is findes ikke... men flot var det nu alligevel. En af mine absolut favoritter er:
Jeg køber godt nok mine kalamari friske lige fra fiskebåden eller i super markedet.. just in case :-)
En hel kalamari, blæssprutte, squid eller hvad man nu vil kalde dem, koster i omegnen af 4000-5000 shilling som svarer til ca 15-17 kr..!! jeg lever stort set af Seafood hernede og det smager ganske fantastisk.!
Udsigten inde fra StoneTown er som alle andre steder ubeskrivelig. Her er vi på toppen af museet og jeg er glad for jeg tog trapperne op. Udsigt ud over det gamle teater som kan lejes f.eks. til et bryllup.
StoneTown er også kendt for sine smukke trædøre og de er overalt i byen og er symbolet på Zanzibar ude i den store verden. Jeg fik en dør med hjem, godt nok kun i miniformat som nøglebræt..men er nu godt nok glad for den uanset..:-)

Efter StoneTown gik turen ud i naturet på en Spice Tour. De af jer der kender mig ved at krydderier, bagværk og mad i det hele taget betyder rigtigt meget for mig, og jeg glædede mig som et lille barn og skuffet blev jeg bestemt ikke.
Jeg så alt fra Friske nelliker, kardemomme planter, vanille orkideer til Avokado træer, ananas planter, papaya træer, muskat træer ja det var næsten uendeligt. I kan jo prøve og se om i kan gætte hvad det er vist nedenfor.?? anyone?
Når man så er ude og får vist alle kryderier så går de unge drenge rundt og laver palme/banan blade tasker, hatte og endda ananas blade solbriller.. Damn vi var flotte... Vi fik også en frø halskæde. Valerie, som er med er min bedste veninde og støtte hernede er her med på billedet og vi havde en absolut fantastisk tur ude i regnskoven.


Der kommer mere så snart mit internet er mere stabilt.. hvert billede tager ca 30 min at uploade.

fredag den 28. september 2012

Måneds rapport og lungebetændelse..hmm

Så nåede vi til slutningen på endnu en måned... Jesus Christ.. !!! Tiden går da bare alt alt for stærkt, eller sådan føles det i hvertfald.
Den sidste md har været crazy på alle måder.

Jeg leder efter en lejlighed i nærheden af Fitness Centeret fordi jeg ikke kan holde til at være på arbejde fra seks morgen til ni aften.. og der er for langt og for meget trafik til at jeg kan køre hjem i middagstimerne hvor der ikke er så travlt...!!
Det har min kære krop så reageret på og jeg har fået lungebetændelse, ØV! Jeg har ikke tid eller lyst til at være syg. Endte på det private lokale hospital Aga khan som må siges at leve op til danske standarder! Nu på penicilin og med en krop der slet ikke vil som jeg vil. SKAL bare igennem mine zumba hold  - Jeg nægter at aflyse nu hvor de er oppe og køre som de skal :-)

Arbejdsmæssigt går det rigtigt godt. Der er en hulens masse udfordringer og jeg må tilstå at jeg har lyst til at sende min Chef på administrativt kursus så han kan lære hvad der er op og ned på dokumentation og kassebeholdninger, udgifter og alt det andet som der ikke er styr på.. Et eksempel er at jeg har måtte fremstille en lønseddel til mine medarbejdere for det har de da aldrig fået før!!!
Medlemmerne er rigtigt glade for mig og selv medarbejder er begyndt at være med på hvor jeg gerne vil hen... FREMAD!! hihi

Privat er livet lidt noget andet. Jeg bor jo hos en afrikansk familie og når jeg kommer hjem fra arbejde så kører jeg enten i det lokale supermarked hvor der er en lille Café med wifi eller jeg kører hjem og sover. David som er vores head Trainer hernede er super rar men når først vi har fri så er der sgi ingen af os der gider glo mere på hinanden den dag...:-D
Jeg har mødt en sød indisk kvinde som hedder Valerie og hun har lovet at vise mig de gode sportsforretninger i Dar på søndag. Ellers er mit private liv ret inskrænket og jeg ser som sådan ikke nogen. En kæreste har jeg ihvertfald ikke tænkt mig jeg skulle have hernede.
Jeg er pr. definition interessant for afrikanske mænd fordi de tror jeg er rig.. (haha de skulle bare vide) men det gør også at man let bliver mistroisk og jeg skal vist bare hjem til nogle ordentlige krammere derhjemme fra Christian, Youssef og Dan.. Det er sgu da mænd man kan stole på og som mener det kram man får..!!! Nu hvor jeg så også er syg så mangler jeg sgu en der gider pyldre lidt om mig og ensomheden kradser lidt. Men sådan er det jo og det er nok ikke så langt fra hvad jeg havde regnet med.

Jagten på en lejlighed er stadig igang og David hjælper mig med at finde noget, men lige så snart jeg viser mit hvide fjæs uden ham så skal jeg betale dobbelt pris..og det er uanset om det er en pakke kiks eller husleje for et helt år..!!!!!!!!!! aaargghhh så giv mig da noget sol.

Min arbejdstilladelse er et helt kapitel i en bog og den er under udarbejdelse.. det kræver bare lige at jeg får lidt styr på mit ellers noget hidsige temperament som er lagt i ganske pæne folder hernede og som jeg har håndteret ganske pænt..ihvertfald indtil jeg var i banken igår for at sætte penge ind på en konto fra en check til Fiola.. 3 TIMER tog det...!!!!!!!!!!! jeg endte med at grine af situationen istedet og glæde mig over at jeg var taget afsted i god tid. Mage til ragnerok har jeg sjældent set... Jeg endte med 6-7 stemplede godkendte og behandlede sedler som alle skulle udfyldes i hånden og jeg skulle stå i kø for hver gang jeg så skulle have det skide stempel.. jamen altså.. jeg vil ha netbank NU...og så kan i klage over NEMID så meget i vil.. JEG ELSKER DET!!!! ;-)

Ikke flere tanker herfra lige nu.
Bare en varm hilsen hjem :-)