Blog-arkiv

fredag den 28. september 2012

Måneds rapport og lungebetændelse..hmm

Så nåede vi til slutningen på endnu en måned... Jesus Christ.. !!! Tiden går da bare alt alt for stærkt, eller sådan føles det i hvertfald.
Den sidste md har været crazy på alle måder.

Jeg leder efter en lejlighed i nærheden af Fitness Centeret fordi jeg ikke kan holde til at være på arbejde fra seks morgen til ni aften.. og der er for langt og for meget trafik til at jeg kan køre hjem i middagstimerne hvor der ikke er så travlt...!!
Det har min kære krop så reageret på og jeg har fået lungebetændelse, ØV! Jeg har ikke tid eller lyst til at være syg. Endte på det private lokale hospital Aga khan som må siges at leve op til danske standarder! Nu på penicilin og med en krop der slet ikke vil som jeg vil. SKAL bare igennem mine zumba hold  - Jeg nægter at aflyse nu hvor de er oppe og køre som de skal :-)

Arbejdsmæssigt går det rigtigt godt. Der er en hulens masse udfordringer og jeg må tilstå at jeg har lyst til at sende min Chef på administrativt kursus så han kan lære hvad der er op og ned på dokumentation og kassebeholdninger, udgifter og alt det andet som der ikke er styr på.. Et eksempel er at jeg har måtte fremstille en lønseddel til mine medarbejdere for det har de da aldrig fået før!!!
Medlemmerne er rigtigt glade for mig og selv medarbejder er begyndt at være med på hvor jeg gerne vil hen... FREMAD!! hihi

Privat er livet lidt noget andet. Jeg bor jo hos en afrikansk familie og når jeg kommer hjem fra arbejde så kører jeg enten i det lokale supermarked hvor der er en lille Café med wifi eller jeg kører hjem og sover. David som er vores head Trainer hernede er super rar men når først vi har fri så er der sgi ingen af os der gider glo mere på hinanden den dag...:-D
Jeg har mødt en sød indisk kvinde som hedder Valerie og hun har lovet at vise mig de gode sportsforretninger i Dar på søndag. Ellers er mit private liv ret inskrænket og jeg ser som sådan ikke nogen. En kæreste har jeg ihvertfald ikke tænkt mig jeg skulle have hernede.
Jeg er pr. definition interessant for afrikanske mænd fordi de tror jeg er rig.. (haha de skulle bare vide) men det gør også at man let bliver mistroisk og jeg skal vist bare hjem til nogle ordentlige krammere derhjemme fra Christian, Youssef og Dan.. Det er sgu da mænd man kan stole på og som mener det kram man får..!!! Nu hvor jeg så også er syg så mangler jeg sgu en der gider pyldre lidt om mig og ensomheden kradser lidt. Men sådan er det jo og det er nok ikke så langt fra hvad jeg havde regnet med.

Jagten på en lejlighed er stadig igang og David hjælper mig med at finde noget, men lige så snart jeg viser mit hvide fjæs uden ham så skal jeg betale dobbelt pris..og det er uanset om det er en pakke kiks eller husleje for et helt år..!!!!!!!!!! aaargghhh så giv mig da noget sol.

Min arbejdstilladelse er et helt kapitel i en bog og den er under udarbejdelse.. det kræver bare lige at jeg får lidt styr på mit ellers noget hidsige temperament som er lagt i ganske pæne folder hernede og som jeg har håndteret ganske pænt..ihvertfald indtil jeg var i banken igår for at sætte penge ind på en konto fra en check til Fiola.. 3 TIMER tog det...!!!!!!!!!!! jeg endte med at grine af situationen istedet og glæde mig over at jeg var taget afsted i god tid. Mage til ragnerok har jeg sjældent set... Jeg endte med 6-7 stemplede godkendte og behandlede sedler som alle skulle udfyldes i hånden og jeg skulle stå i kø for hver gang jeg så skulle have det skide stempel.. jamen altså.. jeg vil ha netbank NU...og så kan i klage over NEMID så meget i vil.. JEG ELSKER DET!!!! ;-)

Ikke flere tanker herfra lige nu.
Bare en varm hilsen hjem :-)

1 kommentar:

  1. Endnu en fantasisk læsning Sys; det er noget af en prøvelse.

    J.

    SvarSlet